Så siger jeg farvel for denne gang

Ja så er der ikke længe til, jeg siger farvel til Guangzhou for denne gang, og vender snuden mod Danmark. Jeg tager herfra med en rigtig god fornemmelse i maven, glad for at vi tog beslutningen om at tage herned, og få startet på projektet. Vi er jo desværre kun lidt over halv vejs, og jeg skal allerede herned igen om en måneds tid.
I næste omgang skal vi færdiggøre arbejdet af lymfesystemet omkring bryst og nakke parti samt få styr på kræften i lungerne. Også næste gang skal jeg havde immunetherapy og som sagt flere cryo-operationer og flere radio aktive korn implanteret. Doctor Lu menter ikke, der vil være tale om kemo ved næste besøg, da min krop simpelthen er for "slidt", det er i bund og grund glad for, at jeg slipper for. Når det er sagt, så ligger der jo ingen fast behandlingsplan endnu, og meget kan ændre sig, når vi først går igang igen.

Det er svært at sige endnu, hvor meget de mange behandlinger har hjulpet allerede. Jeg synes, jeg har en god fornemmelse, og har da heller ikke så mange smerter omkring nakken længere, hvorfor jeg med små spæde skridt er ved at trappe udaf mit morfin forbrug, samtidig så kan jeg mærke, at der ardejdes omkring de røde plamager langs kraveben og hals, så noget sker der, og jeg synes helt bestemt også, jeg begynder at få mere og mere energi. Glæder mig dog til at komme tilbage til hverdagen, komme igang igen og få rørt mig lidt, så jeg rigtig for alvor kan mærke min krop igen.........efter 4 uger på sygehuset, hvor tempoet ikke har været særlig højt. Har da også fået nogle kinesiske piller med hjem, som skal styrke imunforsvaret yderligere...så mon ikke jeg kommer hjem og er fyr og flamme.

Jeg regner med at opdatere bloggen der hjemme i ny og næ, men den vil nok først blive rigtig aktiv igen, når jeg vender tilbage til Fuda om en måneds tid.

Så nu har jeg kun tilbage at sige TUSIND TAK FOR DENNE GANG, tusind tak for alle jeres opmuntrende, trøstende og heppende ord undervejs, det var været så dejligt, og jeg tror ikke, jeg var kommet igennem forløbet uden jer. Glæder mig til at se jer alle sammen igen.
Af hensyn til min familie, vil jeg meget gerne frabede mig tilf. opkald onsdag, der skal vi simpelthen bare hygge og atter hygge hele dagen. Det håber jeg I har forståelse for.

Kæmpe mange knus Barbara (Dennis og mor)

Dejlig lørdag i Guangzhou

Både mor og jeg havde en dejlig lørdag.
Mor var jo på tur med de andre vesterlændinge herfra sygehuset, og jeg blev hjemme for at få dagens "infusions". Efter hvad mor fortæller, var det en smuk og hyggelig tur ud i nogle skønne naturreservater, hvor hun rigtig fik snakket med de andre danskere og set en lidt "grønnere side" af Guangzhou. Turen sluttede af med en traditionel kinesisk frokost ved runde borde, hvor midten drejer rundt, så alle kan nå af det hele. Hun følte sig rigtig modig, idet hun smagte på alle retterne.....på nær én (den så simpelthen for ulækker ud..noget grågrumset udefinerbart noget).

Jeg blev jo som sagt hjemme på sygehuset: gik og trissede lidt rundt, var nede i cafe´en kl.11 for at snakke med de andre danskere, der også var "bundet! til sygehuset, og så ellers Sex and the City hele eftermiddagen inde i sengen.....hold da op det var råhygge.
Om aften skulle tog vi alle ud og spise, vi kunne ikke rigtige blive enige om restaurant, så vi delte os i to. Mor og jeg tog med på italiensk restaurant. Jeg havde taget tørklæde om hovedet, "rigtigt" tøj og sminke på, så jeg følte mig helt "menneskelig" igen (resten af tiden går jeg jo rundt i sygehusets pyjamas, og de af jer, der har snakket med mig over skype ved den ikke er særlig flaterende). Det blev en rigtig hyggelige aften, rigtig god mad og dejligt selskab.

Dagens mision hedder for mit vedkommende FRISØR, mit hår falder af i store totter nu, og der ligger hår over det hele, så jeg er SÅ KLAR til at få det væk. Mon ikke vi kan finde et lille huld af "en frisørsalon", som for ingen penge lige kan kronrage mig (en af de andre patienter fandt et lille sted her i nærheden, hvor de klippede til 8 kineser penge). Måske får I billeder senere idag af dagens begivenheder. kan I alle ha en rigtig dejlig søndag. Juhuuuuu jeg skal hjem i overmorgen, hvor er det fedt at kunne sige i overmorgen.

Hvem vil ha Mc. D., når man istedet kan få udkogt pasta i smør

Så starter weekenden, for mig går det bare ud på at få tiden til at gå, så det kan blive tirsdag, og vi kan komme hjem. SAVNER FREDERIKKE OG DENNIS (ja jer alle sammen)

Igår sov jeg ikke hele dagen, og synes selv, det var utroligt, at jeg kunne være så frisk oven på operationen........følte mig virkelig som verdensmester. Jeg skal da love for, at trætheden så til gengæld har ramt mig idag. Tog allerede min første lur kl.9.30 mens sygepjejeskerne ordnede mine forbindinger og satte drop til. Havde lige energi til at bevæge mig ned i cafen til "´dansker møde" kl.11,og snakke lidt og få den obligatoriske friskpresset juice. Ja for os ca. 25 danske patienter (hvis vi ellers ikke skal i behandling eller andet)samt vores pårørende mødes hver dag kl.11: til lidt hygge, lige udveksle dagens behandlinger, erfaringer, nyt hjemme fra etc. Det er ganske hyggeligt og man kommer jo efterhånden ret tæt på hinanden.

Fik lidt frokost og så ellers ind at sove igen. Stod op ved 17.30 og havde ikke energi til at tage tøj på og ud i byen for at spise, til trods for at jeg virkelig godt kunne ha spist en pizza eller en burger fra Mc. D, men istedet blev det til mad fra sygehusets cafe.

Ja jeg ved altså ikke om man kan kalde det mad, det skulle forestille at være specielt sundt og nærende for kræftpatienter, men jeg ved snart ikke.....overkogt pasta der svømmer rundt i smør.....ja undsyld men hold kæft det smagte dårligt....ikke en gang pasta kan de finde ud af at lave. Skal dog lige indskyde at mors majskolbe, bagt kartofel og spejlæg smagte godt, så jeg kunne da heldigvis få lidt af hende.

Imorgen har mor "fået fri", og skal på tur med en masse andre patienter og pårørende herfra sygehuset. Sygehuset har arrangeret en tur ud til mundningen af Perlefloden, ud i nogle skønne grønne, narturomgivelser med med frokost, guide og det hele. Det glæder hun sig til. Imorgen aften har vi arrangeret fællesspisning for de danskere, der har lyst og må forlade sygehuset på en restaurant inde i byen. Der er nemlig rigtig mange af os, der skal hjem de nærmeste dage, så det bliver en hyggelig måde, at sige farvel til hinanden på.

Slut for idag og godnat.

Operationen veloverstået

Kære alle
Så er jeg tilbage på mit værelse og operationen gik godt. Jeg havde bedt om at komme til sidst på dagen, men jeg var allerede nr. 2 på operationsprogrammet, så kl.10.30 blev jeg hentet, noget beklemt ved situationen(var kun lige nået og i bad) men ellers ved godt mod og klar. Jeg var vel nede på opvågning (hernede kaldet ICU) igen omkring kl.12.30, så en sådan cryo-operation tager ikke langtid. Jeg vågnede med meget store smerter i højre bryst og nakke, og fik da også noget smertestillende, det hjalp bare ikke meget. Det var først da min mor kom ned på ICU og talte med store ord, jeg fik noget som både tog smerterne og sendte mig i drømmeland. Mor var flere gange nede og se til mig, havde både mad og drikke med, og trøstede mig lidt, men ellers så lå jeg og småsov det meste af tiden.

To gange fik jeg smertestillende i løbet af eftermiddagen og sidst på aften/omkring midnat 2 sovepiller, hvilket var tiltrængt, da der både er lidt larm (fra de andre medpatienter og sygeplejerskerne), meget varmt og lyst på deres ICU.
Ved sidste operation havde jeg jo en rigtig dårlig oplevelse på ICU, men denne gang var det som sagt en positiv oplevelse og sygeplejerskerne denne gang kunne lidt engelsk og var faktisk både smilende og søde. Det bedste var godt nok, at jeg fik lov at komme op ad sengen og tisse på en potte på gulvet.....ja det lyder meget primitivt, men i modsætning til sidst, hvor de insisterede på, at jeg skulle ligge i sengen og tisse......OG DET KAN JEG BARE IKKE, så var det meget befriende.

Så nu skal jeg så bare lige komme mig de næste par dage, de fylder mig via drop med alt muligt:antibiotika, næringsvæske, medikamenter der kan hjælpe de afdøde cancerceller på vej, noget for hjertet og leveren.........ja you name - I get it.
Jeg har det forbavsende godt idag, er noget øm ved brystet og nakken men ikke mere end at det er til at holde ud, har da ihvertfald ikke fået noget smertestillende idag.

Vi har lavet vores billeter om, så vi flyver hjem tirsdag, hold da op, jeg tæller dagene. Det kan godt være, jeg allerede er klar til at rejse hjem søndag eller mandag, men vi ture ikke tage chansen, så heller lige ha en extra dag eller to hernede med lidt sightseeing eller noget.

Så kære alle sammen det er som sagt gået godt, jeg har det fint og nu kan jeg virkelig se en ende på opholdet for denne gang.

P.S kl. er 15 hernede og mor tager sig lige en lur, hvilket Dennis også gjorde dagen efter sidste operation. Jeg tror, det tager hårdere på de pårørende end man lige regner med....det er jo selvfølgelig også dem, der går og venter i spændning og sikkert også med en del uro, mens man er "under kniven".....stakkels dem...men som sagt nu er det overstået for denne gang.

Sidste uge på fuda for denne gang

Så er vi gået ind i den sidste uge af mit ophold på Fuda for denne gang.
Vi kom ud af isolation i fredags og jeg har i løbet af weekenden for det bedre og bedre. Svampen er næsten væk og jeg kan igen spise og drikke uden, at det gør ondt, så det er jo bare dejligt. Igår (altså mandag) var mor og jeg på marked og stor shoppet og det samme har vi egentlig været idag (altså bare på et andet marked), så nu er jeg klar til at tage hjem, hvad gaver og det angår.

Nu venter bare min sidste cryo-operation imorgen. Det er cryo-operation af bryst - og nakke parti, hvor de store knuder fryses og den mange små bitte knuder får radioaktive korn. Det bliver meget spændende og jeg må indrømme, at jeg er en smule nervøs....ved ikke hvorfor.... men det er jeg bare. Har bedt om at blive opereret så sent som muligt, så jeg slipper for at ligge på opvågning mere end højest nødvendig, men nu må vi se, de har åbenbart ikke lagt operations program for i morgen endnu, så de kunne ikke love noget, så tidspunkt kan jeg altså ikke give jer.

Ellers så glæder jeg mig som et lille barn til at komme hjem, kan næsten ikke vente, tæller dagene til jeg skal gense Tulle og kramme hende helt vildt. Ja og min dejlige Dennis, fik jo knapt nok sagt ordenlig farvel til ham, fordi jeg var så dårlig, da han tog afsted, så det bliver også dejligt at se ham igen.
MEN SOM SAGT LIGE OPERATIONEN IMORGEN......den skal lige overståes og så kan jeg se ende på opholdet.

Igen så vil jeg sige jer alle tusind tusind tak for alle de søde hilsner både her på bloggen, pr. mail og på facebook. Det er helt vildt så mange der "hepper" på mig og jeg er meget meget rørt.......og jeg håber I alle sammen ved, hvor meget det betyder for mig. GLÆDER MIG TIL AT SE JER ALLE SAMMEN VEL HJEMME I LILLE DANMARK.

I får en opdate omkring operationen torsdag, når jeg er vel tilbage på mit værelse. Mor er ikke den store ørn til dette "blog haløj", så hun kan desværre ikke holde jer opdateret som Dennis han kunne, men I kan være sikre på, at hun er/vil være lige så nervøs som han var. Husk at sende positiv energi min vej imorgen (husk jeg er 7 timer foran jer hihihi).

Jeg har fået den største buket idag

jeg ville bare lige vise jer alle denne flotte buket jeg har fået af Sophie i dag. Jeg aner ikke hvordan hun fandt mig eller hvordan hun kunne vide, at jeg lige præcis idag trængte til noget helt extra. Så kære søde sophiepigen tusind tak for de smukke blomster....jeg blev simpelthen så rørt.

Det har nok været den værste dag i opholdet til dato, jeg er virkelig tudemarie og tuder over den mindste lille ting. Det der overskygger alt er smerterne i munden/svampen i munden, jeg er så hårdt ramt, at jeg hverken kan spise eller drikke uden, at det gør så ondt. Alt hvad de til dato har givet for at hjælpe på svampen har ikke rigtig virket, idag har jeg fået to slags mundskyld, hvoraf jeg skal synke det ene, for jeg er jo også angrebet i svælget.

Ja I kan godt høre jeg er ynkelig og stakkels mor, hun vil så gerne hjælpe og finder det ene og det andet frem og hver gang, så kan jeg ikke spise/drikke det alligevel......nå vi håber begge det bliver bedre i morgen. P.S skulle I ligge inde med gamle husmandsråd omkring svamp på tungen, modtages disse gerne via kommentar.

Vi er stadig i "karantæne"

Ja så sidder vi I isolation/karantæne på trejde dagen (for mit vedkommende og anden dagen for Mor). Den første dag jeg havde lave tal, var det jo som sagt kun mig, der ikke måtte forlade mit værelse, men igår kom det så også til at gælde mor og Dennis (....fed måde at holde sidste dag i Guangzhou på for Dennis...). Mine tal er jo som sagt stabile men meget megte lave og igår var jeg ned helt nede og bide i græsset: høj høj feber, diare, svamp på tungen, næse blod... ja you name it...dagen står hen i en febertåge. Idag har jeg det bedre, men er stadig meget træt ligger faktisk det meste af tiden i sengen, er kun lige oppe en halv time ad gangen, så bliver jeg træt igen og skal ind og ligge.

Det betyder så også, at den planlagt lokal kemoterapi behandling der var lagt ind sidst i marts (og som gjorde at opholdet skulle forlænges med to uger), er blevet udskudt til vores næste besøg hernede. De tror simpelthen ikke min krop kan klare mere kemo lige pt eller i den nærmeste fremtid for den sags skyld. Det betyder så, at vi måske rent faktisk kommer hjem den 21 marts eller der omkring alt afhængig af, hvornår jeg kan få den cryo-operation, jeg skulle ha haft i tirsdag. Så ind til videre slår vi koldt vand i blodet, og ser tiden/min krop an......

Dennis tog jo afsted imorges og har en lang tur foran sig, men hold da op han glædede sig til at komme hjem til dejlige Tulle, men samtidig så ved jeg også, at han havde svært ved "at slippe" det hernede. Jeg har været super glad for at ha haft ham hernede, men nu er det Frederikkes tur til at nyde godt af farmand. Ja og så er min mor jo trådt ind i "forplejer rollen" i stedet, man må sige, at hun bliver kastet ud i det med hård hånd.

Jeg tror, jeg vil overlade ordet til mor, så hun kan prøve at beskrive det absurde i at være i "isolation" på et kinesisk hospital, ja det er nærmest tragikomisk (og skal opleves).

Ja det er noget af en oplevelse, som sagt må ingen af os forlade værelserne (jeg må med skam meddele at jeg faktisk har været ude to gange) Jeg burde så være iført en fodlang overtrækskittel og maske, men da vi var løbet tør for kaffe og juce, og jeg derfor skulle i det lokale "supermarked" så sneg jeg mig ud uden!! Anden gang skulle jeg hente mad i hospitalets cafeterie, så da måtte jeg snige mig igen. Det går nok, for her bliver med et par timers mellemrum, vasket af med klor og ligeledes sprøjdet med en forstøver også med klor, jeg tror efter stanken at dømme, at det er rent ufortyndet klor, og jeg skynder mig at få åbnet døren ud til altanen, så snart de er gået, for jeg tror bestemt ikke det er sundt at opholde sig i de klordampe. Forhåbentlig når det at gøre lidt gavn.
Nej anderledes effektivt er deres bakteriebekæmpelse med lys, det er en stor maskine som bliver kørt ind, først i soveværelset, så bliver Barbara gennet op af sengen og ind i stuen, så står den og lyser med et meget kraftigt blåt lys i en halv time, så må vi ind i soveværelset, så stuen kan få en tur.
For lige at være sikker på, at alle tudser er døde kommer de med en lille dåse med "noget" i som de tænder ild til, det står så og brænder i en times tid (ja lidt a la et havelys i foliebakke).
Ja som I kan se, er det en mærkelig blandning mellem gammel kinesisk tradiotionel behandling og høj teknologisk behndlingsmuligheder, det er så kompleks og megt syret at være aktør i.

Så er det snart slut med Guangzhou

Så er det snart slut med med Guangzhou og Kina for mit vedkommende. Der er kun én dag tilbage, og så skal jeg med flyet kl. 10.00 til Bejiing, videre til Amsterdam og derfra til Billund og så helt hjem. Og jeg må indrømme at jeg glæder mig til komme hjem - og rigtigt, rigtig meget til at se Tulle! Det bliver fantastisk at give hende en krammer, efter næsten tre uger:)

Jeg tager fra Kina, med en meget blandet fornemmelse i maven. Jeg tager afsted med Barbara i gode hænder, både svigermors og hospitalets, men med en fornemmelse af at miste den daglige kontakt med lægerne, sygehuset, og muligheden for at kunne se, med egne øjne, hvordan Barbara klarer sig. Det bliver hårdt, også at undvære hende så længe, men heldigvis kun i 3½ uge. Og hun er jo som sagt i de bedste hænder.

Goungzhou har været en oplevelse i sig selv, og meget anderledes end de andre dele af Kina jeg har set. Her er 1000x mere fart på, og meget mere "vestligt" end andre steder. Her kan købes alt, og jeg mener ALT. Det er en meget storby, med smog, highways, skyskrabere og alt hvad der hører til. Man kan nogle gange have en fornemmelse af at gå i en kulisse til en sci-fi film som f.eks. Bladerunner, særligt om aftenen, hvor byen er lyst op af millioner, og atter millioner af neonlys.

Mange spændende oplevelser, ikke mindst mødet med et velfungerende Kinesisk hospital, med dygtige læger og sygeplejesker, og de andre danske patienter her. Her er der plads til håb.

/Dennis

Cryo-operation udskudt

Jeg ville bare lige fortælle, at den planlagt cryo-operation idag af lymfesystemet ved brystkassen er blevet udskudt. Det skyldes, at mine hvide blodlegemer efter kemó terapien i sidste uge er helt i bund. Egentlig var det menningen den så skulle foretages i morgen,men......jeg tvivler.
Jeg kender jo godt disse "dyk" hjemme fra og jeg tvivler på, at de kommer op til i morgen. Har dog fået et par indsprøjtninger både i går og idag, der ligesom skulle hjælpe blodlegemener på vej.......men igen det er min krop og jeg kender den rimelig godt på dette punkt.
Det er selvfølgelig rigtig surt, idet Dennis jo netop fik udskudt sin hjemme rejse, så han kunne være med til denne operation, på den anden side:hvis kroppen ikke er klar...ja så er den ikke klar.

Det mest absurte i situationen er dog: at jeg ikke må forlade mit værelse, Dennis og mor skal bære maske, inden man kommer ind på værelset skal sko og hænder vaskes og endeligt er hele værelset blivet "afspritet". Her til eftermiddag kom lægen igen, mine hvide blodlegemer er stabile nu, altså de er stadig super lave, men det ser ikke ud til, at de falder yderligere. Hvornår operationen kommer til at foregår står hen i det uvise lige pt., men mon ikke det bliver fredag??

Farvel og goddag

Ja det er noget tid siden, vi har givet lyd fra os, men der er som ikke sket det store her i Kinas land. Jeg har været "bundet" til sygehuset frem til fredag, hvor vi da også begrav os ud sammen med et andet dansk par for at spise på en "international" restaurant og derefter en tur op langs Perle floden. Vel nede i byen opdagede jeg til min skræk, at drænet til højre lunge havde løsnet sig, der kom væske ud og der var kommet en smule luft ind. Så Dennis og jeg tog hurtigt og med røstende hjerter en taxi tilbage til sygehuset. Heldsigvis var der ikke sket noget, og jeg fik blot nyt dræn i. Rigtig rigtig synd for stakkels Dennis, som VIRKELIG havde sat næsten op efter en ordenlig bøf

Heldigvis fik jeg drænet ud lørdag og kunne bevæge mig "frit" omkring uden at skulle tænke på en drænpose under tøjet. Vi besluttede igen at mødes med det danske par:Hans og Lotte denne aften for spise på den "internationale" restaurant. Heldigvis lykkedes det, og ja Dennis havde et sageligt smil på læben resten af aften efter både at have indtaget en kæmpe bøf og drukket en god kold Carlsberg Fadøl. Det var desværre også den sidste aften for Hans og Lotte som søndag morgen var på vej mod Esbjerg igen efter ca. 3,5 uger hernede. Vi ønsker Hans alt muligt held og lykke med gode resultater hjemme i Danmark. Seljturen blev det ikke til, det var det simpelthen for koldt til, det har desværre regnet og blæst hernede det sidste stykke tid, og været rigtigt rigtgit koldt.

Søndag var en øv dag, jeg havde store store smerter hele dagen, og lå stort set kun i sengen, vi havde prøvet at eksperimentere med mine smertestillende piller, og havde ikke lige fundet den rigtige balance. Har derfor også fået lagt en "luftmadras" oven på den alm. madras, som er så hård så hård, så det skulle også gerne hjælpe i længden. Det eneste lyspunkt den dag, var helt klart at mor kom. Dejligt at se hende efter så mange dage. Hun var noget træt efter turen, mens ellers fit for fight. Så allerede idag var hun klar til at indtage Guangzhou og tage på sightseeing.

Jeg vil gi ordet til mor Birthe: Ja velankommet og selvfølgelig lidt "grogy" synes jeg alligevel at det er fantastisk, at jeg befinder mig i Kina. Som sagt har vi allerede været på tur rundt i byen langs Perlefloden og på kinesisk marked, hvor jeg bl.a har købt mig et par fine røde kinesiske silketøfler til den nette sum af 10 yuan (dkk 8,-). Glæder mig til aftenturen op ad Perlefloden imorgen, i det hele taget de næste 4 uger (både på oplevelser og støtte til Barbara på sygehuset.

Regn i Guangzhou

I går begyndte det at regne. Det regner og regner og stopper kun kort, og det fortsætter vist de næste 7 dage. Samtidig er kraftig torden. Temperaturen er faldet til ca. 12-13 c. Pudsigt nok renser regnen ud i alt smogen, så det bliver meget mere klart. Man kan nu se toppen af de største skyskrabere og tv tårnet.

I går aftes tog vi en tur ned til Bejing Lu, som er en af gågaderne i Guangzhou. Her var der rigtigt hyggeligt, med gadebelysning og mange butikker og stormagasiner. Her er der også mange flere vestlige og mellemøstlige turister. De er ellers stort set fraværende i andre områder af byen. Det betyder også at der er mange flere påtrængende kinesere, som vil sælge falske ure, og tigge penge.


Vi kiggede os lidt omkring og fik noget at spise, hvorefter vi kørte hjem.



En køretur i en taxa her i byen er en oplevelse i sig selv. Taxa chauførene kan intet engelsk, og man bliver nødt til at have en skreven adresse på kinesisk for at komme rundt. Til gengæld koster det kun 7 yuan for de første 2,3 km, og herefter taxameter, som kun tæller langsomt, så det er meget billigt. Trafikken er fuldstændigt sindsyg. Her gælder reglen at der ikke er nogen regler! Man kører ikke så meget efter vigepligt, trafiklys, optegninger, osv., men mere efter hvordan de andre kører. Så en taxatur som f.eks. den i går aftes, forgår i et uendeligt pres, mod de andre bilister, inden om, uden om, op over cykelstier, med hornet i bund, mod kørselsretningen, og i det hele taget fuldstændig vanvittigt. Det er dog påkrævet at man har sele på hvis man sidder foran:) Det skal dog også lige siges at de er rigtigt gode til at se sig for og passe på hinanden, og der er ingen sure miner, og "road-rage", når der bliver presset hårdt ind foran.

Hav en dejlig dag.
/Dennis

Behandlingen går planmæssig

Jeg tænkte, jeg lige ville give jer en opdatering omkring min behandling.

Jeg fik lokale kemoterapi i onsdags,det vil sige, at man giver kemo direkte ind i selve knuden og ikke gennem en blodåre, så resten af kroppen også mærker det, og jeg skal love for, at det var en meget speciel oplevelse. Jeg fik to slags kemoterapier, denne har jeg været på der hjemme, den anden er i familie med den allerførste kemo, jeg fik hjemme i Danamrk, og altså en af det hårde. Så desværre er der stor sandsynlighed for, at jeg igen kommer til at tabe håret, men hva....bare lortet virker.

Der blev via arterien i lysken ført en slange med et kamera op til lyfmesystemet ved brystpartiet, gennem dette kamera kunne lægen så finde de mange knuder. Når han fandt en knude, der var tilpas stor fik den et ordenligt "skud kemo". Jeg var kun lokalbedøvet, så jeg kunne selv følge med på skærmen, samtidig kunne jeg mærke når kemoen blev sprøjtet ind, det var en varm...ja nærmest brændene følelse. Selve indgrebet tog ca. en time, hvor efter der blev lagt kompres forbinding på lysken, og en sandsæk oven på, og så skulle jeg ellers ligge helt stille de følgende 7 timer. Arterien er jo en af vores store blodåre, og den skulle jo helst ikke begynde at bløde, derfor det tunge pres på benet og kravet om ikke at bevæge det.

Jeg havde i går ikke noget ubehag eller kvalme efter behandlingen (til trods for at en af kemoerne jo som nævnt er en "hård negl", fik da også det meste af dagen divs. medikamenter ind i mit drop, men alligevel jeg havde endda overskud til at tage en tur på en af Guangzhous gågader og derfter ud at få en bid mad, så de kan altså noget de kinesere.

Som jeg har nævnt før, så skal jeg også have immune therapy, den ene del består i, at man tapper x antal ml. blod fra mig, dyrker, renser og tilfører det divs. gode sager i en uge, hvorefter jeg så får det igen af otte gange. Jeg har p.t fået to af de otte portioner. Den anden del af immnue Therapy består af indsprøjtninger forskellige steder på kroppen alt efter: hvor sygdommen sidder og hvor ens engergibaner løber, så denne del af behandlingen er sådan lidt a la akupunktur, hvilket bl.a viser sig ved, at det sommetider er en "kinesisk læge", der giver disse indsprøjtninger. Indtil videre har jeg fået to i armen, en i skinnebenet og et ved højre brystparti.

Så som I kan se, så bliver kræften angrebet fra flere sider, og jeg håber vi kommer til at give den en ordenlig en på tuden......ihvertfald for et godt stykke tid.
Næste store punkt på programmet er endnu en cryo-operation på tirsdag, hvor de store knuderne ved brystpartiet skal fryses og bagefter skal der lægges de der radioaktive korn ind for at få ramt på de mange bitte små knuder rundt omkring i hele lymfesytemet ved brystpartiet.

"Ledsaget udgang"

Tænkte jeg lige ville fortælle lidt om min ledsaget udgang mandag aften og tirsdag eftermiddag.

Mandag aften fik jeg jo, mod alt forventning, lov til at forlade sygehuset et par timer. Vi tog en tur over på den lige ø Shamain, som ligger et godt stykke fra sygehuset, for at finde en restaurant, hvor vi kunne få en bid mad.

Det blev en pragtfuld tur gennem Guangzhou by night: alle de store skyskrabere oplyst med alverdens farver og fede lyseffekter, Perle flodens beder oplyst med bølgende blå lyseffekt (en flod der løber gennem Guangzhou og ligesom deler byen i to), spadserende mennesker langs promenaden, flodens flydende restauranters siluetter oplyst med hunredvis af kulørte lamper, gadekøkkeners vedduftende mados etc. Det var en ubeskrivelig tur, som tog pusten fra os begge, og helt sikkert en tur der for altid vil stå indprintet hos os, som et smukt minde.

(At vi så endte med at spise på Pizza Hut er en helt anden side af sagen...hih).

Tirsdag eftermiddag tog vi til Qingping Markedet, som en byens største marked, og snoer sig op i mange mange små gader alt efter "varegruppe". Vi belv sat af ved "urte markedet" der bød på alt lige fra tørrede gingsen, ingefær - til levende katte, skildpadder, frøer, kryb, hvor fællesnævneren for disse dyr var, at de blot kan ligge og vente på deres skæbne. Vi endte i "skomarkedet", der havde ca. 30 butikker klods op og ned af hinanden og alle med det samme udbud. Vores turen gennem Qingping havde også budt på: "stof marked", "knappe marked" arbejdstøj, kopivare, frugt, køkkenredskaber etc., og vi har endda kun set en brøkdel af det.

Vi besluttede os for at runde dagen med et besøg på en ægte kineser restaurant, hvor vi inden vi satte os til bords sikrede os, at de havde menukortet på engelsk eller i det mindste havde billder af retterne, så vi nogenlunde viste, hvad vi spiste. Også her var udbudet langt fra det vi kender herhjemme (krokodille spildpadde hoved kogt med grønsager, stegt sølange med chili etc.), vi valgte to retter én med noget kød og forårsløg og én med noget kylling og peberfrugt. Vi kunne ikke få cola til, for de kunne simpelthen ikke forstå havde vi bad om, så det blev til den te, som de serverede for alle deres gæster, og som de konstant rendt og fyldte op i vores kopper. Da maden blev serveret, så det rigtig lækkert og indbydende ud, så vi kastede os over den med hver vores sæt spisepinde. Jeg har aldrig smagt noget såååååå stærkt i hele mit liv, jeg siger jer, det brændte helt ned i maven og nærmset helt nede i ja rø......numsen......., min øjne løb i vand og jeg fik flere liter grønte indenbords på meget meget kort tid. Dennis synes også det var rigtig stærk men kunne godt spise med, godt hjulpet på vej af den øl, der var lykkes ham at bestille.

I "lungernes tegn"

Ja så er weekenden vel overstået, den har for mit vedkommende ikke været særlig sjov, idet jeg lørdag aften fik høj feber, hvilket fortsatte søndagen igennem. Det skyldes højstsandsynlig den væske jeg fik sprøjtet ind i højre lunge i lørdags (medikament der skal forhindre gendannelsen af væske), men for at gå med livrem og seller har jeg fået antibiotika i drop.


Men intet er så skidt at det ikke er godt på noget, for hold da op vi fik set et par afsnit af "prison break" denne weekedn (så ja næsten som en rigtig tv/hygge/flad ud weekend som dengang man ingen børn havde).


Her til morgen blev jeg endnu en gang sendt til ultralyd af mine lunger, og ganske rigtig der var fortsat væske på venstre side, så det nuværende dræn i denne side skulle flyttes. Dog var der næsten ingen væske på højre side, så dette dræn blev udtaget efter endnu en indsprøjtning, der skal forhindre at væsken gendannes.
Imorgen får venstre lunge så "skudet", hvorefter jeg så håber på, at de også udtager drænet i denne side, for alt andet lige, er det pænt ubehageligt at rende rundt med dræn....men ét dræn er nu bedre en to dræn, så jeg føler mig allerede en smule friere her til eftermiddag
Samtidig er det også sidste dag med drop i denne omgang af diverse medikamenter til at styrke kroppen, måske med en smule pres fra min side, idet jeg mildt sagt er ved at få en smule "hospitals kulder", efter de sidste 6 dage at have været bundet til sygehuset pga operation, divs drops etc. Så jeg har simpelthen fået udgang fra middag af imorgen, nu håber jeg bare ikke at indsprøjtningen i venstre lunge giver mig feber. Desuden starter jeg jo lokal kemoterapi behandling af brystpartiet eller rettere sagt lymfesystemet ved bryst og krave parti på onsdag, dette er jeg en smule spændt på, og forventer da også ubehag i de følgende dage.

Jeg glæder mig meget til min "ledsaget udgang" imorgen, så jeg endelig kan lære Guangzhou lidt bedre at kende. Dennis har idag haft "fri" og tog ned til "skrædder distriktet" og fik taget mål til og bestilt et jakkesæt og et par skjorter. I nærhenden faldt han over en "Hello Kitty" shop, hvor han storshoppede til både Frederikke og jeg.

Ellers kan jeg fortælle jer, at vi hver dag snakker med Frederikke over skype, og hun har det rigtig godt, heldigvis lader det til savnet til os ikke påvirker hende synderligt, og hun synes stadig det er vildt sjovt "at se mor og far på computeren". Vi savner hende dog helt vanvittigt(her skal stå mega, vildt, røv meget, helt kolonormt etc), men set i lyset af, hvor hurtig den forgangende uge er gået, så er vi heldigvis snart hjemme igen.
Når det er sagt, så bliver mit ophold herude desværre forlænget med to uger (pga det omfattende og intensive behandlingsprogram), så jeg først er hjemme i Danmark igen den 2 april (undskyld søde chef Maria, ringer til dig over Skype en af dagene). Deslige forlænges Dennis ophold med 5 dage og mors med to uger. Mor kommer som planmæssigt herned på søndag, så hende og Dennis overlapper hinanden, dels kan Dennis sætte hende ind i alle de praktiske ting og dels ville mor gerne være hernede til cryo -operation nr. to den 10 marts.

Puha et langt indlæg igen, men det er som om, jeg ikke kan stopper, når jeg først er kommet igang, vil så gerne fortælle jer det hele....sorry. HOLD DA OP HVOR VI SAVNER JER ALLESAMMEN, GLÆDER OS TIL AT SE JER VEL HJEMME I LILLE DANMARK.

Jubiii sygeplejersekn har lige været her, vi må godt forlade sygehuset her til aften, så vi skal simpelthen ud og opleve lidt af det pulserende aftenliv.

Knus fra Barbara (og Dennis som lige tager sig en "morfar" inden udgangen i aften, det kan være hårdt at shoppe dagen lang, os der dyrker denne disiplin jævnligt, ved det er meget trættende...hihi)

Fuda Cancer Hospital

Ville lige ligge nogle billeder fra hospitalet, så i kan se hvad det er for noget.

Her er den "vestlige" cafe på hospitalet. Her mødes de danskere som har lyst hver dag kl. 11.00. Man kan også få sig noget at spise; sandwich, stegte ris, frisk presset juice, osv.

Hospitalet udefra. Det ligger et stykke fra centrum, og er 9 etager højt.

Fra receptions området ved indgangen til hospitalet.

Sygeplejeske kontoret, på vores etage. Vi bor på 7 sal og vores værelse ligger lige til venstre for kontoret.

/Dennis

Jeg har det ok

Kære alle sammen
Så er jeg tilbage på min stue, og har det efter omstændighederne ok. Jeg er en smule øm omkring min lever, og bagtil ved min venstre lunge, men det går vel.....

Jeg er meget træt idag, og har ikke rigtig fået sovet, sygeplejerskerne kommer herind hele tiden og skifter mit drop. Jeg ved ikke rigtig hvad, jeg får ind i droppet, men efter hvad lægen siger, så er det medicin, der skal hjælpe min krop til at komme sig hurtigere oven på operationen igår, samt medicin der skulle hjælpe kroppen af med de døde cancerceller, der fik sig lidt minus grader igår......tag den dumme kræft.....et point for mig...yipppi.

De fik ikke sat de radioaktive korn ind i lymfesytemet igår, jeg havde simpelthen for meget væske i lungerne til, at de kunne blive ved at have mig under bedøvelse. Det bliver ved næste operation, som vist nok ligger om 2 uger.

Til slut vil jeg bare takke jer alle så utrolig mange gange for alle de søde beskeder, det varmer såååå meget, at så mange "hepper" på os hjemme i lille Danmark.

Jeg slutter for nu, vi skal til at i gange med prison break afsnit 10....ja hvad kan man ellers få tiden til at gå med??? Rigtig god weekend.knus Barbara

Vietnamesere?

Som tidligere skrevet var der en hel flok vietnamesere på hospitalet idag. Det var pressefolk, sygehus personale, patienter og kiruger. De var her for at lære lidt af "storebror" Kina, og se en cryo operation og hospitalet. Det betød at Barbaras operation blev overværet af en stor flok vietnamesere, som fulgte med på en skærm i et tilstødende lokale. Her blev operationen gennemgået af en læge herfra hospitalet, heldigvis på engelsk så jeg også kunne følge med.

Vietnameserne kom fra det største hospital i Ho Chi Minh City, og fra landets største medier. Kineserne fortalte mig at de, sammen med Japan, var førende på feltet her i Asien, samt at Vietnam var langt bagud...

Senere var de rundt på hospitalet og var blandt andet inde for se vores "VIP suite".

Meget mærkelig oplevelse, og både plus og minus ved at man kunne se operationen på tv. Meget rart at se at hun var i gode hænder, men også lidt, eller meget skræmmende.

Jeg skal lige huske at sige at Barbara havde sagt ok til det da vi blev spurgt igår

Det har været en meget lang dag, så godnat fra Kina.

/Dennis

Barbara i bedring

Det har været en lang - lidt træls dag. Efter at Barbara blev opereret, blev hun overført til overvågning på ICU. Dernede kan de ikke to ord engelsk, så det kniber lidt med kommunikationen. Samtidig er det heller ikke til at få svar på hvordan operationen er gået, andet end: det er gået fint, ikke noget at bekymre sig om. Vi er jo vant til at snakke med en læge bagefter og lige høre hvordan det er gået, etc., men her er der ikke mulighed for dette. Alt ser dog også ud til at være gået godt. Vi er dog i tvivl om hvorvidt de fik lagt de radioaktive korn eller seeds ind, som det var meningen at de skulle. Vi skal snakke med vores læge Dr. Lu imorgen, som vil fortælle os om operationen.
Har været nede på ICU og besøge hende en del gange, og hun bliver mere og mere frisk. Hun er dog noget træt, men er allerede så frisk og smerte fri, at hun synes det er noget pis at hun skal ligge på ICU, og vil hellere op på stuen! Hun skal dog sove dernede, og så regner vi med at hun kommer op imorgen formiddag.

Så alt i alt ser det ud til, at den første operation var en succes.

/Dennis

Barbara opereret

Jeg hader, hader, hader, hader, og stå uden for og ikke kunne gøre fra eller til!
Barbara er her kl. 10.00 blevet opereret. Hun har fået foretaget en cryo operation af metastasen i leveren. Det er gået ok, men hun har meget store smerter, og ligger til overvågning og opvågning lige nu. Har lige været inde og se til hende... Det er pisse frustrerende ikke at kunne gøre noget, og bare se hende ligge og have det skidt. Når så samtidig sygeplejeskerne snakker ringe, ringe engelsk... Øv :( Synes hun skulle have lov at hvile, så jeg venter lidt med at gå ned til hende igen. Selv om de siger at jeg først må komme derned kl. 16, i besøgstiden (kl. er 12.30 nu!) så kan de jo prøve at stoppe mig!!! (pludselig er det mig som ikke forstår engelsk!).

Ok, et frustreret indlæg, men jeg er nu sikker på at de har styr på det.

Der var iøvrigt en masse vietnamesiske pressefolk og kiruger, som fulgte operationen, men mere om det senere.

/Dennis

Er jeg pæn på Skype?

Ser man godt ud når man snakker på skype? Eller....

Varehuschefen slår på børn...

Da idag har været en stille dag, har vi fået lidt tid til at gå med kigge ned på livet i gaden.

Lige overfor hvor vi bor ligger en lille købmand. Den er af den type som er familie drevet; mand, kone og børn. Det er manden som er den synlige i butikken, og hans dag startede med at trimme de grønsager, som nu på tredje dag ligger ude foran butikken. Han stod og trimmede grimme blade af, i sin wifebeater, mens han råbte efter konen.

Da klokken så slog 14.00, tog han sengen frem og tog sig en velfortjent lur lige foran biksen. Senere, da ungerne kom hjem fra skole satte han sig uden for, og lavede lektier med dem. Den mindste dreng ville dog ikke høre efter, så købmanden tog en pind og slog på drengen, mens han råbte. Så ville drengen gerne lave lektier... da han var færdig med at græde. Det var åbenbart helt ok, for ingen af de forbi passerende så meget som løftede et øjenbryn.

Ellers spiste vi aftensmad med en flok af de andre danskere på hospitalet. Det var rigtigt hyggeligt. Vi fik pizza ude fra byen, og spiste sammen i den "vestlige" cafe her på hospitalet. Den styres iøvrigt af to unge fyre, som tilsammen kan 5 ord på engelsk, og har meget, meget travlt med at flirte med sygeplejerskerne, som kommer forbi. Faktisk måtte vi igår vente næsten 2 timer på at få en sandwich, da der ligesom gik kuk i bestillingerne, fordi nogle sygeplejerske også lige skulle have mad:)

Nå, men nok brok. Faktisk er kineserne ekstremt venlige og søde.

Godnat fra Kina.

/Dennis

Så er behandlingerne gået igang

Ja så er vi endelig igang.
Vi fik idag svar på PET scanningen fra igår, og der er for så vidt ikke noget nyt under solen, bortset fra at knuden i leveren er vokset til 4 cm, hvilket i bund og grund betyder, at min nuværende behandling hjemme i Danmark ikke virker mere, så det var jo nok meget godt, at vi stoppede den og tog herned istedet.
Sådan en PET scanning er nu alligevel meget vild, det er et fuldt billed af din krop, og de steder i kroppen, hvor der er aktiv cancer lyses op som gule "plamager" på billedet. Jeg må sige, at hele min overkrop stort set lyste op......lidt "chokerende", men som sagt jeg vist jo godt hjemme fra, at mit lymfesystem er slemt ramt.

Den umiddelbare behandlingsplan hedder i første omgang: opstart af immunotherapy idag og cryosurgery af knude i lever og knuder bag højre bryst(altså i lymfesystemet) på fredag.

Imunterapi: 1 del/ de har idag tappet mig for ca. én liter blod, som så skal dyrkes over de næste 8 dage, hvorefter det igen gives tilbage via drop over 8 dage. 2 del/ divs indsprøjtninger i arm, ben og brystkasse med vacine der skal fremme kroppens imunforsvar samt stoppe væksten af cancerceller. Jeg er meget spændt på denne del af behandlingen, da det blandt andre ting jo repræsentere "østens" tilgang til bekæmpelse af cancer.
Cryosurgery: nedfrysning af knuder til -170 grader, hvorefter der sættes små radioaktive korn ind for at tage sig af de små knuder, som ikke kan fryses direkte.

(Vi skal imorgen snakke endelig behandlingsplan med vores læge, men ovenstående er udgangspunktet for de næste par dage, der kommer mere til, da vi jo også skal ha gjordt noget ved lungerne og resten af det "ramte" lymfesystem.)

Ja så fik jeg for en gangs skyld også lige tappet lunger idag, det blev højre side og indtil videre er der kommet næsten 1,5 liter, så det er jo som det plejer at være....hm.

Nå det var vist nok "sygdomssnak" for nu. Vi er efter idag om end endnu mere overbeviste om, at vi har truffet den rigtige beslutning. Vi tror på dette projekt og tror på, at det kan give os mere tid sammen i den anden ende.
Knus Barbara

Læg gerne en kommentar

Der har været lidt problemer med at kunne skrive kommentarer til indlæggene. De skulle være rettet nu, så kommenter endelig løs, vi vil så gerne høre fra jer alle.

Tour de "suite"

Lige en lille tur rundt på vores suite. Beklager kvaliteten, men forbindelsen er ret langsom.

Hvad koster en PET scanning?

Så er endnu en dag i Kina gået.

Kl.9.30 blev på hentet på værelset af en lille sød kineser guide, som skulle kører med os over til det nærliggende militær hospital, hvor PET scanningen skulle foregå. Det er åbenbart mellem kl.9 - 11 trafikken er værst her i Guangzhou....for hold da op det tog en evighed...og det var med livet som indsats, men hva....vi kom da frem i live.

Selve fremgangs måden ved scannngen ligner meget den der hjemme, man får sprøjtet et radioaktivt stof ind i blodet venter en stund og så bliver man scannet. Hjemme i lille Danmark sidder man pænt i venteværelset og venter på at stoffet skal komme ud i kroppen, men hernede blev jeg lagt i seng i et mørkt rum, og fik besked på at lægge mig ned og sove en time, hvorefter de så ville hente mig igen og jeg ville blive scannet. Så lå jeg ellers der og skulle forestille at sove...men tankerne kørte rundt i hovedet på mig og samtidig så kunne jeg høre, de råbte og skreg ude på gangen, jeg behøver vel ikke at sige, at jeg ikke sov ret meget.

Mens jeg lå der, sad Dennis i et tilstødende "VIP venteværelse" og så dårlig kinesisk soap serie med en anden pårørende (vi var nemlig to patient fra Fuda, der skulle scannes denne dag). Da scanningen var færdig sad vi alle i "VIP venteværtelset" og ventede på vores chauffør. Denne ventetid brugte vores kinesiske medpatienter på at spise frokost: stegte ris med noget grønsags sauce, en jordbær yougurt samt to hårdkogte æg.......ved ikke helt hvad der er med kineserne og deres hårdkogte æg???

Da vi kom tilbage på hospitalet tog vi os en lille lur og blev vækket ved, at en af de små søde sygeplejersker kom en med en regning for de sidste 24 timers: og ja en PET scanning i Kina koster 8.330 dkk. Jeg var jo godt klar over, at vi skulle betale for ALT hernede, men at der ligefrem kommer en regning hver dag, det er sgu da vildt....Når det er sagt, så betyder det ikke, at man prompte skal gå ned til kassen og betale, men med regning kan man følge med, og betale,når det lige passer.

Vi har her til aften været ude og spise og "indsnuse" lidt af byen, men jeg er ærlig talt for træt til at skrive mere idag. Desuden har vi lige snakket med Frederikke (de ringede lige midt i dette indlæg), så nu sidder jeg her og tuder og trænger vist lige til at tørre næsten og få mig en smøg.

Godnat fra Kina

Godt landet i Kina!

Så er vi endelig kommet til Kina, efter en meget hård og lang tur. 26 timer! puha.

Vores første hele dag her er gået med undersøgelser, og snak med lægerne. Vi har også fået os installeret på vores værelse, været lidt ude i byen, samt mødt de andre danskere på hospitalet.

Meget fint hospital og meget sødt personale, som har vekslende engelsk kundskaber! Samtidig en enorm storby med ekstremt mange mennesker, skyskrabere, trafik og en smog så voldsom at solen, trods 25-28 c, aldrig kommer igennem.

Så en masse nye indtryk, man bliver hurtigt træt. Vi savner Frederikke ekstremt meget, og glæder os til at fange hende på Skype. Men det lykkes nok snart.

Billederne er fra vores stue i dag. Vi har selvfølgelig fået en frugtkurv:) Billedet med sengene er af senge afdelingen af vores stue. Der er også en fin stue, samt et badeværelse og en altan.

Der skal nok komme flere billeder fra Gouangzhou og hospitalet. Vi bor på syvende etage.

Imorgen kommer til at gå med en PET scanning, på et andet hospital i byen, hvor vi skal køres hen. Herefter vil vi ud og se lidt af byen, og finde et sted og shoppe, samt spise.

Det er meningen at lægerne skal komme med en behandlingsplan når PET scanningen og de andre prøver er blevet undersøgt, så vi er meget spændt på at høre hvad de har tænkt sig, men der går nok en dag eller to til. Så er det vist godnat herfra, klokken er 23.30 her, og en ny dag venter imorgen.

Dennis