Vi er stadig i "karantæne"

Ja så sidder vi I isolation/karantæne på trejde dagen (for mit vedkommende og anden dagen for Mor). Den første dag jeg havde lave tal, var det jo som sagt kun mig, der ikke måtte forlade mit værelse, men igår kom det så også til at gælde mor og Dennis (....fed måde at holde sidste dag i Guangzhou på for Dennis...). Mine tal er jo som sagt stabile men meget megte lave og igår var jeg ned helt nede og bide i græsset: høj høj feber, diare, svamp på tungen, næse blod... ja you name it...dagen står hen i en febertåge. Idag har jeg det bedre, men er stadig meget træt ligger faktisk det meste af tiden i sengen, er kun lige oppe en halv time ad gangen, så bliver jeg træt igen og skal ind og ligge.

Det betyder så også, at den planlagt lokal kemoterapi behandling der var lagt ind sidst i marts (og som gjorde at opholdet skulle forlænges med to uger), er blevet udskudt til vores næste besøg hernede. De tror simpelthen ikke min krop kan klare mere kemo lige pt eller i den nærmeste fremtid for den sags skyld. Det betyder så, at vi måske rent faktisk kommer hjem den 21 marts eller der omkring alt afhængig af, hvornår jeg kan få den cryo-operation, jeg skulle ha haft i tirsdag. Så ind til videre slår vi koldt vand i blodet, og ser tiden/min krop an......

Dennis tog jo afsted imorges og har en lang tur foran sig, men hold da op han glædede sig til at komme hjem til dejlige Tulle, men samtidig så ved jeg også, at han havde svært ved "at slippe" det hernede. Jeg har været super glad for at ha haft ham hernede, men nu er det Frederikkes tur til at nyde godt af farmand. Ja og så er min mor jo trådt ind i "forplejer rollen" i stedet, man må sige, at hun bliver kastet ud i det med hård hånd.

Jeg tror, jeg vil overlade ordet til mor, så hun kan prøve at beskrive det absurde i at være i "isolation" på et kinesisk hospital, ja det er nærmest tragikomisk (og skal opleves).

Ja det er noget af en oplevelse, som sagt må ingen af os forlade værelserne (jeg må med skam meddele at jeg faktisk har været ude to gange) Jeg burde så være iført en fodlang overtrækskittel og maske, men da vi var løbet tør for kaffe og juce, og jeg derfor skulle i det lokale "supermarked" så sneg jeg mig ud uden!! Anden gang skulle jeg hente mad i hospitalets cafeterie, så da måtte jeg snige mig igen. Det går nok, for her bliver med et par timers mellemrum, vasket af med klor og ligeledes sprøjdet med en forstøver også med klor, jeg tror efter stanken at dømme, at det er rent ufortyndet klor, og jeg skynder mig at få åbnet døren ud til altanen, så snart de er gået, for jeg tror bestemt ikke det er sundt at opholde sig i de klordampe. Forhåbentlig når det at gøre lidt gavn.
Nej anderledes effektivt er deres bakteriebekæmpelse med lys, det er en stor maskine som bliver kørt ind, først i soveværelset, så bliver Barbara gennet op af sengen og ind i stuen, så står den og lyser med et meget kraftigt blåt lys i en halv time, så må vi ind i soveværelset, så stuen kan få en tur.
For lige at være sikker på, at alle tudser er døde kommer de med en lille dåse med "noget" i som de tænder ild til, det står så og brænder i en times tid (ja lidt a la et havelys i foliebakke).
Ja som I kan se, er det en mærkelig blandning mellem gammel kinesisk tradiotionel behandling og høj teknologisk behndlingsmuligheder, det er så kompleks og megt syret at være aktør i.