mandag den 23. marts 2009

Så siger jeg farvel for denne gang

Ja så er der ikke længe til, jeg siger farvel til Guangzhou for denne gang, og vender snuden mod Danmark. Jeg tager herfra med en rigtig god fornemmelse i maven, glad for at vi tog beslutningen om at tage herned, og få startet på projektet. Vi er jo desværre kun lidt over halv vejs, og jeg skal allerede herned igen om en måneds tid.
I næste omgang skal vi færdiggøre arbejdet af lymfesystemet omkring bryst og nakke parti samt få styr på kræften i lungerne. Også næste gang skal jeg havde immunetherapy og som sagt flere cryo-operationer og flere radio aktive korn implanteret. Doctor Lu menter ikke, der vil være tale om kemo ved næste besøg, da min krop simpelthen er for "slidt", det er i bund og grund glad for, at jeg slipper for. Når det er sagt, så ligger der jo ingen fast behandlingsplan endnu, og meget kan ændre sig, når vi først går igang igen.

Det er svært at sige endnu, hvor meget de mange behandlinger har hjulpet allerede. Jeg synes, jeg har en god fornemmelse, og har da heller ikke så mange smerter omkring nakken længere, hvorfor jeg med små spæde skridt er ved at trappe udaf mit morfin forbrug, samtidig så kan jeg mærke, at der ardejdes omkring de røde plamager langs kraveben og hals, så noget sker der, og jeg synes helt bestemt også, jeg begynder at få mere og mere energi. Glæder mig dog til at komme tilbage til hverdagen, komme igang igen og få rørt mig lidt, så jeg rigtig for alvor kan mærke min krop igen.........efter 4 uger på sygehuset, hvor tempoet ikke har været særlig højt. Har da også fået nogle kinesiske piller med hjem, som skal styrke imunforsvaret yderligere...så mon ikke jeg kommer hjem og er fyr og flamme.

Jeg regner med at opdatere bloggen der hjemme i ny og næ, men den vil nok først blive rigtig aktiv igen, når jeg vender tilbage til Fuda om en måneds tid.

Så nu har jeg kun tilbage at sige TUSIND TAK FOR DENNE GANG, tusind tak for alle jeres opmuntrende, trøstende og heppende ord undervejs, det var været så dejligt, og jeg tror ikke, jeg var kommet igennem forløbet uden jer. Glæder mig til at se jer alle sammen igen.
Af hensyn til min familie, vil jeg meget gerne frabede mig tilf. opkald onsdag, der skal vi simpelthen bare hygge og atter hygge hele dagen. Det håber jeg I har forståelse for.

Kæmpe mange knus Barbara (Dennis og mor)

3 kommentarer:

  1. I nat har jeg haft en ganske særlig drøm.. det siges man ikke må fortælle om sine drømme for så går de ikke i opfyldelse... så jeg lader være med at fortælle mere :-) og så kan du jo selv regne ud om det var en af de onde eller rigtig gode :-)

    Det har været super at kunne følge dig /Jer så tæt. Tak for overskuddet til at skrive til os!

    Og så glæder vi os selvfølgelig til at se Jer når I er færdige med at hygge om hinanden.

    Mange knus fra Mette & Co i Nim.

    SvarSlet
  2. Kære Barbara.

    Godt at høre at du er ved godt mod og at du føler dig bedre.
    Tak for at du og din familie har haft overskuddet til at holde os andre ajour.
    Held og lykke her hjemme og god tur hjemad.
    Mange hilsner
    Inge-Lise

    SvarSlet
  3. Hej
    Min kone blev diagnosticeret med en kræft, (før jeg lærte om Rick
    Simpsons olie / RSO) hospitalet sagde at gøre kemoterapi og
    strålebehandling .. hun gjorde .. og gik meget igennem .. men ingen kur, efter a
    mens lægerne sagde, at kræften spredte sig og vi kunne se efter
    alternativer .. Jeg søgte på internettet og fandt ud af om olien ..
    stillede en masse spørgsmål .. så videoerne osv. Vi lavede olien vores
    selv, men det kunne ikke bare fungere, vi gjorde mere skade end godt
    og kræften var der stadig spredning, jeg søgte mere på
    Internettet fandt jeg et vidnesbyrd om, hvordan en kvinde fik olien via en email
    kopierede straks emailen: Jeg skrev til denne meget e-mail og i en
    time senere fik jeg et svar tilbage og spurgte mig nogle få spørgsmål, og
    oplyste mig om, hvordan man får olien i de næste 48 timer, placerede jeg min
    ordre og i de næste 48 timer fik medicinen olie til os.
    straks begyndte min kone at bruge olien, det var to måneder nu,
    siden min kone har brugt medicin olie og kræft
    problemer er væk, denne meget faktum blev præciseret af lægen. jeg satte op
    dette vidnesbyrd for de mennesker, der har brug for denne olie
    at behage ikke dø i deres stilhed, der er en kur mod din kræft
    i dag og få olien. At placere din ordre
     Cancer Helpline: +2349032582239
     Email ham på: drhassanherbscure@gmail.com
    WhatsApp: +2349032582239

    SvarSlet