Jeg tager fra Kina, med en meget blandet fornemmelse i maven. Jeg tager afsted med Barbara i gode hænder, både svigermors og hospitalets, men med en fornemmelse af at miste den daglige kontakt med lægerne, sygehuset, og muligheden for at kunne se, med egne øjne, hvordan Barbara klarer sig. Det bliver hårdt, også at undvære hende så længe, men heldigvis kun i 3½ uge. Og hun er jo som sagt i de bedste hænder.
Goungzhou har været en oplevelse i sig selv, og meget anderledes end de andre dele af Kina jeg har set. Her er 1000x mere fart på, og meget mere "vestligt" end andre steder. Her kan købes alt, og jeg mener ALT. Det er en meget storby, med smog, highways, skyskrabere og alt hvad der hører til. Man kan nogle gange have en fornemmelse af at gå i en kulisse til en sci-fi film som f.eks. Bladerunner, særligt om aftenen, hvor byen er lyst op af millioner, og atter millioner af neonlys.
Mange spændende oplevelser, ikke mindst mødet med et velfungerende Kinesisk hospital, med dygtige læger og sygeplejesker, og de andre danske patienter her. Her er der plads til håb.
Uha hvor må det være et vanskeligt dillema. på den ene side ved du/i at Barbara er i de aller bedste hænder, men derfra til ikka at være en daglig del er jo langt.
SvarSletTror også at Frederikke bliver glad for at se far. OG glæde sig til at se mor snart igen.
3½ uge går stærkt. Vi tænker på jer, og sender positive tanker afsted
Lars og Dorte