onsdag den 25. februar 2009

Så er behandlingerne gået igang

Ja så er vi endelig igang.
Vi fik idag svar på PET scanningen fra igår, og der er for så vidt ikke noget nyt under solen, bortset fra at knuden i leveren er vokset til 4 cm, hvilket i bund og grund betyder, at min nuværende behandling hjemme i Danmark ikke virker mere, så det var jo nok meget godt, at vi stoppede den og tog herned istedet.
Sådan en PET scanning er nu alligevel meget vild, det er et fuldt billed af din krop, og de steder i kroppen, hvor der er aktiv cancer lyses op som gule "plamager" på billedet. Jeg må sige, at hele min overkrop stort set lyste op......lidt "chokerende", men som sagt jeg vist jo godt hjemme fra, at mit lymfesystem er slemt ramt.

Den umiddelbare behandlingsplan hedder i første omgang: opstart af immunotherapy idag og cryosurgery af knude i lever og knuder bag højre bryst(altså i lymfesystemet) på fredag.

Imunterapi: 1 del/ de har idag tappet mig for ca. én liter blod, som så skal dyrkes over de næste 8 dage, hvorefter det igen gives tilbage via drop over 8 dage. 2 del/ divs indsprøjtninger i arm, ben og brystkasse med vacine der skal fremme kroppens imunforsvar samt stoppe væksten af cancerceller. Jeg er meget spændt på denne del af behandlingen, da det blandt andre ting jo repræsentere "østens" tilgang til bekæmpelse af cancer.
Cryosurgery: nedfrysning af knuder til -170 grader, hvorefter der sættes små radioaktive korn ind for at tage sig af de små knuder, som ikke kan fryses direkte.

(Vi skal imorgen snakke endelig behandlingsplan med vores læge, men ovenstående er udgangspunktet for de næste par dage, der kommer mere til, da vi jo også skal ha gjordt noget ved lungerne og resten af det "ramte" lymfesystem.)

Ja så fik jeg for en gangs skyld også lige tappet lunger idag, det blev højre side og indtil videre er der kommet næsten 1,5 liter, så det er jo som det plejer at være....hm.

Nå det var vist nok "sygdomssnak" for nu. Vi er efter idag om end endnu mere overbeviste om, at vi har truffet den rigtige beslutning. Vi tror på dette projekt og tror på, at det kan give os mere tid sammen i den anden ende.
Knus Barbara

3 kommentarer:

  1. Kære begge to
    Dyb dyb respekt for jeres valg om at tage til Kina. De kan altså noget DK ikke kan. Og de tør noget de ikke tør i DK.
    Det lyder som om de har nogle ting gemt i ærmet til jer - og det er skønt at læse.
    forstår godt det må være KÆMPE hårdt at undvære Frederikke - men I gør det for hendes skyld - bl.a.
    Sender jer der allerbedste tanker!!!
    Knus
    Ea, Ellen, Lars og Dorte

    SvarSlet
  2. Dejligt at høre du bevarer håbet, selvom det er nedslående at se sin krop lyse!

    Vi sender vores tanker til Jer hver dag!

    Mange knus Mette & co.

    SvarSlet
  3. Kære Barbara og Dennis!

    Jeg er så glad for at i har mulighed for at være i Kina, og jeg er ligesom jer sikker på at det er den rigtige beslutning.

    Det er dejligt at kunne følge med på bloggen, I fylder meget i vores tanker, og det er simpelthent skønt at kunne følge med, og føle at der sker noget.

    Det bedste tanker!

    Knus fra Sydspanien

    Pernille og co.

    SvarSlet