Da idag har været en stille dag, har vi fået lidt tid til at gå med kigge ned på livet i gaden.Lige overfor hvor vi bor ligger en lille købmand. Den er af den type som er familie drevet; mand, kone og børn. Det er manden som er den synlige i butikken, og hans dag startede med at trimme de grønsager, som nu på tredje dag ligger ude foran butikken. Han stod og trimmede grimme blade af, i sin wifebeater, mens han råbte efter konen.
Da klokken så slog 14.00, tog han sengen frem og tog sig en velfortjent lur lige foran biksen. Senere, da ungerne kom hjem fra skole satte han sig uden for, og lavede lektier med dem. Den mindste dreng ville dog ikke høre efter, så købmanden tog en pind og slog på drengen, mens han råbte. Så ville drengen gerne lave lektier... da han var færdig med at græde. Det var åbenbart helt ok, for ingen af de forbi passerende så meget som løftede et øjenbryn.
Ellers spiste vi aftensmad med en flok af de andre danskere på hospitalet. Det var rigtigt hyggeligt. Vi fik pizza ude fra byen, og spiste sammen i den "vestlige" cafe her på hospitalet. Den styres iøvrigt af to unge fyre, som tilsammen kan 5 ord på engelsk, og har meget, meget travlt med at flirte med sygeplejerskerne, som kommer forbi. Faktisk måtte vi igår vente næsten 2 timer på at få en sandwich, da der ligesom gik kuk i bestillingerne, fordi nogle sygeplejerske også lige skulle have mad:)
Nå, men nok brok. Faktisk er kineserne ekstremt venlige og søde.
Godnat fra Kina.
/Dennis
Ingen kommentarer:
Send en kommentar